Hvornår bestiller du træpiller hjem til vinteren?

august 6, 2012

Nu er det desværre snart efterår, i hvert fald ifølge kalenderen, og det betyder også, at det er ved at være tid til at bestille et nyt læs træpiller hjem til vinterens forråd. Sidste år løb vi tør for træpiller midt i december, og grundet en voldsom snestorm var det helt umuligt at få nogle nye købt hjem, hvorfor vi måtte finde på andre alternativer i flere uger. Det må selvfølgelig ikke ske igen, og jeg vil derfor gøre alt for at være forberedt på det værste, hvorfor jeg allerede vil bestille et nyt læs hjem snart – man ved jo trods alt aldrig, hvornår vinteren begynder her i Danmark, eller hvor slem den bliver for den sags skyld.

Det er faktisk min mand, der normalt står for indkøb af træpiller og andet godt til huset, for umiddelbart har jeg ikke meget forstand på den slags, men det kan selvfølgelig også skyldes, at jeg netop aldrig sætter mig ind i det, fordi jeg ved, at min mand klarer det.

Nu er situationen imidlertid den, at min mand er blevet sendt nogle måneder til Kina for at arbejde, og træpiller var ikke ligefrem det, vi snakkede mest om, inden han skulle af sted, så jeg må selv finde ud af, hvordan jeg får bestilt et læs hjem.

Jeg har derfor brugt hele formiddagen på at lede efter billige træpiller på nettet, da jeg umiddelbart finder det nemmest at få dem leveret lige til døren, men jeg er endnu ikke rigtig kommet frem til noget, hvorfor jeg meget godt kunne bruge lidt hjælp. Hvor køber I fx jeres træpiller henne, og hvor meget giver I for et helt læs, om jeg må spørge?

Jeg kan desværre ikke huske, hvor min mand plejer at købe vores træpiller henne, for vi får nemlig normalt et rigtigt godt tilbud på dem, men det er der jo ikke så meget at gøre ved lige nu. Jeg vil i hvert fald ikke vente, til min mand kommer hjem igen, for til den tid kan det jo sagtens være, at det er blevet koldt i Danmark, og jeg bliver nødt til at fyre op i pillefyret, og så hjælper det jo ikke, at jeg ikke har noget at fyre op med.

Sidder du og læser det her, og kan du hjælpe mig, hører jeg meget gerne fra dig. Jeg kunne også godt tænke mig at høre, hvornår du selv plejer at bestille dine træpiller hjem til vinteren.

Tags: , ,

2 Comments

  1. Hanne Dahl siger:

    Jeg har allerede bestilt mine træpiller hjem – jeg ved ikke helt, om det er for tidligt, men nu har jeg dem i hvert fald 🙂

  2. Peter Sørensen siger:

    Jeg har endnu ikke bestilt træpiller hjem til vinteren, men der er da forhåbentlig også nogle måneder til vinteren for alvor sætter sine spor.

Leave a Comment