Jan van Haasteren – Puslespil lige til at smile af

marts 26, 2014

Jumbo Games er et puslespil og spil-firma, der blev grundlagt i Holland helt tilbage i 1853. Spilfirmaet producerer selv deres puslespil i deres egen fabrik, som ligger i Holland. Mens Jumbo Games-hovedsædet også ligger i Holland har koncernen imidlertid også afdelinger i Storbritannien, Tyskland og Belgien.

Jan Van Haasteren
I 1980 startede kunstneren Jan Van Haasteren på Jumbo Games. Han tegnede puslespil – Noget han sidenhen er gået hen og blevet verdensberømt for. I dag er hele 40 % af alle Jumbo Games’ puslespil Jan Van Haasteren-puslespil.

Den skjulte hajfinne
Hvert evigt eneste puslespilsmotiv som Jan Van Haasteren nogensinde har tegnet indeholder en skjult hajfinne. Der er naturligvis gået ren sport i det for fans af tegnerens puslespil, der efter at have samlet de store puslespil, kan gå i gang med at lede efter det kamuflerede motiv.

Jan Van Haasterens puslespil er kendetegnede ved at være fulde af liv. Det er ikke et roligt billede af et sirligt landskab, men derimod et sandt virvar af mennesker og hændelser, hvilket ikke gør hovedbrudene lettere for de, der lægger hans puslespil.

Små sjove indfald
Leder du efter et underholdende puslespil med en masse små, skæve indfald er det uden tvivl et Jan van Haasteren-motiv, som du skal købe. Tegneren har megen humor, hvilket tydeligt ses i hans puslespilskunst. Det giver folk, store som små, rig anledning til at trække på smilebåndet.

Få den bedste kvalitet
Det er ikke blot Jan van Haasterens unikke stil, der giver god grund til at købe puslespil fra Jumbo. For Jumbo Games er et sandt kvalitetsstempel i brætspilsbranchen, samtidigt med at fabrikanten tilbyder yderst rimelige priser.

Udover den store, populære Jan van Haasteren-serie har Jumbo Games også andre kendte puslespilsserier, her kan Wasgij-serien for eksempel nævnes. Den hollandske fabrik laver også de mere klassiske puslespilsmotiver af for eksempel natur. Den slags går aldrig af mode.

Sjov for hele familien
Med andre ord findes der et Jumbo-puslespil til alle. De kommer i mange sværhedsgrader og med mange slags underholdende og/eller smukke motiver. Puslespil er sjovt for hele familien og et projekt, som man enten kan være færdig med i en ruf eller nyde over lang tid.

Det er klart, at puslespil kræver tålmodighed, men måske er det præcis den slags fordybelse som netop du har brug for, for at koble fra midt en stresset hverdag. Puslespil fra Jan van Haasteren og Jumbo Games er naturligvis ikke det eneste at vælge imellem. Find din egen favorit her.

Tags: , ,

Leave a Comment