Bestilling af begravelse online giver fordelagtige priser

september 10, 2012

Der er indenfor den seneste tid været snak om begravelser og andre ceremoniformer, som kan bestilles online. De bedemænd, som ikke selv tilbyder online bestilling af begravelser og bisættelser, synes at priserne er for billige hos de online konkurrenter – og antager derfor at man får en dårligere ceremoni og service.

Der har forud for dette været en masse ballade med overpriser, som især BT har sat fokus på, og derfor kan disse priser på begravelser godt ses som den pris det reelt koster – og det er vel og mærke ikke småpenge, at man kan spare ved at bestille den ønskede begravelse online – helt op til 5.000 kroner.

Man kunne spørge sig selv hvorfor en online bestilling pludselig gør det hele væsentlig billigere. Svaret ligger dog i selve spørgsmålet og kodeordet er online. Det at bestillingen foregår online, i stedet for telefonisk, gør nemlig arbejdet både hurtigere og nemmere – og i modsætning til telefonisk bestilling er det nemt at klikke tillægsydelser af og på. Tillægsydelser såsom blomster, kiste og gravsten. (og ja, kiste anses rent faktisk som en tillægsydelse da man reelt godt selv kan stå for denne del. Dette skete dog kun sjældent.

Visse bedemænd nærmest insisterer på at tage en snak ansigt til ansigt. Dette kan være en god ide i visse tilfælde, men oftest er dette et fordyrende led, som nemt og elegant kan klares online eller via telefonen. Bedemanden skal jo pludselig ikke blot bruge tid på selve mødet men også transport til og fra mødet.

En anden fordel ved at bestille begravelsen online, ud over besparelser er, at man kan gøre det når det passer en bedst og ikke behøver ytre sig mundtligt, som tit kan være svært, hvis man var nært tilknyttet afdøde, som man typisk er, hvis man er den person der er blevet pålagt at tage de indledende skridt i forbindelse med den fremtidige ceremoni.

Hvad med dig? Har du prøvet at bestille en begravelse, og var det så via en hjemmeside, telefonisk eller den gammeldagsfacon med tidskonsumerende møder? Hvad end det var så læg gerne en kommentar, hvor du kommer med dine oplevelser af forløbet.

Tags:

Leave a Comment